Forbrug.dk om studenterkørsel

Flere gode råd til hvordan man får en bedre studenterkørsel:

Studenterkørsel

De fleste studenter tager på studenterkørsel. Aftalen skal indgås længe, før I bliver studenter. Undersøg, om I kan afbestille turen, hvis et bedre tilbud dukker op.

Nye miljøkrav presser prisen op!

No Title

“Næste år klapper fælden, og så er vi ikke længere fredet i miljøzonerne. Det kommer til at betyde en voldsom mangel på studentervogne i byer som København, Aarhus og Odense. Når det sker, går markedskræfterne jo ind og regulerer priserne efter udbud og efterspørgsel.

Når man vil have det bedste til sin studenterkørsel

Avisopslag om studenterkørsel

Kravene til udstyr og services på studentervogne stiger. Man vil ikke nøjes med en lastbil med nogle europaller som sæder og en lille boomblaster.

Udstyret skal være i orden. Store højtalere, discolys, kølemulighed til drikke varer og måske en DJ som styrer musikken.

Læse mere om dette her:

Tag med på luksus-studentertur til 34.000 kroner: “Vi vil ikke nøjes”

De ses alle steder i disse dage. Hvidklædte unge mennesker, der hujer, synger og danser fra ladet af lastbiler pyntet med bøgegrene og balloner. Men i år er lastbilerne blevet udstyret med dansegulv, dj’s og discokugler. Det vil de nyudklækkede studenter nemlig have.

Idéer til banner

Banner tid!

Det er blevet tid til at lave bannere hvis man skal ud og køre studentervogn.

Find ud af målene på jeres studentervogn hvor der kan sidde bannere.

Lav jeres banner i god tid, så malingen er helt tør. Anvend kun vandfast maling. Sy helst forstærkninger i hjørner og med mellemrum af 20-30 cm, så jeres banner kan fastgøres forsvarligt og forblive siddende hele dagen. Et blafrende banner kan ikke læses, og det tager udsyn fra chaufførens sidespejle.

Her er nogle sjove bud på banner:

11 BANNER IDÉER TIL STUDENTERVOGNEN

Tiden nærmere sig mere og mere for studenter nu. Inden vi ser os om, kører alle rundt på vejene i deres vogn, med høj musik og drikker øl. Men hvad skal der stå på vognen? Jeg har samlet en masse gode idéer, som kan hjælpe lidt. Jeg synes selv de er ret gode.

Book jeres studenterkørsel i 2019 tidligt

Festlastbiler studenterkørsell

DJ-vogn fra Festlastbiler.dk

Vælg den helt rette studentervogn til jeres studenterkørsel

Studenterkørsel er en ganske speciel og unik oplevelse, og det er noget, man oftest kun oplever én gang i løbet af hele sit liv. Det er derfor essentielt, at det hele spiller på denne særlige dag, og det gælder især, når det gælder studentervognen. Men det kan være utrolig svært at finde ud af, hvad der er godt at kigge efter, når man skal ud at vælge den helt perfekte studenterlastbil – vi har forsøgt at samle alle de gode råd her i artiklen, som I kan gennemgå for at sikre jer den mest optimale studenterkørsel.

Sørg for at være i god tid

Det allervigtigste råd, når man skal vælge sin studentervogn i 2019 er at man er ude i god tid. Man bør faktisk allerede gøre det i 1.G. Udbuddet er naturligvis større, hvis I er ude i god tid, og så har I en større chance for at få fat i lige akkurat den vogn, I ønsker jer. Søg på de forskellige studenterkørsel-udbydere ved at google ordet: studenterkørsel – så skulle der være rig mulighed for at finde en udbyder, der matcher jeres specifikke ønsker og behov.

Hvad bør man være opmærksom på, når man skal booke en udbyder?

Allerførst bør man finde ud af, hvad det egentlig er, der er inkluderet i prisen, og hvad der er af ekstraomkostninger. Der er nemlig nogle udbydere, der vælger at beregne dem samlede pris ud fra antal deltagere ombord på vognen, mens andre har en fast totalpris. Her er et rigtig godt råd, såfremt man ønsker at sammenligne de forskellige udbydere, at dividere antallet af deltagere ombord med den faste pris – på den måde kan I nemlig nemt og hurtigt sammenligne prisen per deltagere, og I vil dermed lettere kunne regne ud, om I bliver snydt for noget, eller om I sparer penge.

Hernæst skal I naturligvis beslutte jer for, hvilken dag I ønsker at køre studenterkørsel. Den mest populære og eftertragtede dag er naturligvis den dag, hvor jeres gymnasium holder translokation, men vælger I ikke en af de mest eftertragtede dage at køre, er der penge at spare. Så sørg for at lav en afstemning i klassen og find ud af, hvad der er det vigtigste for jer. Bare fordi man ikke kører samme dag som translokationen, betyder det altså ikke, at man ikke får en fest.

Hvad er inklusive?

Herefter bør I tjekke, om der er et musikanlæg med i prisen – og i givet fald hvor stort det er. Sørg for, at I har mulighed for at tilslutte jeres smartphones til det, eller at det er muligt at tilkoble via Bluetooth. Musikken er nærmest det vigtigste, når det kommer til studenterkørsel, så man bør derfor altid dobbelttjekke, at dette er i orden.

Ydermere bør I tjekke noget så kedeligt som rengøringen, da det nemlig ikke er alle udbydere, der tilbyder dette, og så skal I selv gøre det efter endt kørsel – og det er vel de færreste, der nyder at stå en sen aften og gøre en studentervogn ren, mens man i stedet har mulighed for at feste.

Sidst men ikke mindst skal I tjekke, om lastbilen er godkendt til at køre i den miljøzone, som findes i de byer, I skal køre rundt i. Der er nemlig visse regler omkring tunge køretøjer over 3500 kg og veteranlastbiler, der er mere end 35 år gamle, som er ganske vigtige at have styr på. Er snakken om miljøzoner sort snak for jer, kan I læse meget mere om det her: http://www.miljozone.dk/.

Overholder lastbilen alle regler?

Når det gælder selve studentervognen, er der yderligere ting, der skal være fuldstændig i orden – ellers kunne jeres sikkerhed være i fare.
Først og fremmest bør I tjekke med jeres udbyder, om vognen har et kontrolapparat installeret. Hernæst er der visse regler for, hvor mange passagerer en lastbil må have med under kørsel, og vognen vil være godkendt til et maksimalt antal passagerer. Sørg for at få en kopi af denne tilladelse af jeres chauffør forinden, så I kan være ganske sikre på, at vognen er indrettet efter de specifikke regler.
Herefter bør I naturligvis tjekke, at jeres vognmand har en gyldig forsikring, og at han har en backup i form af et andet køretøj, såfremt vognen skulle gå i stykker under kørsel. Og i forhold til dette er det også ganske hensigtsmæssigt at undersøge, om I har mulighed for at få nogle af jeres penge retur, såfremt det skulle ske, at dele af turen ikke kan gennemføres.
Endelig – og dette er nok det vigtigste – skal I sørge for, at I kan få en kontrakt med den pågældende vognmand på skrift, for ellers kan I ikke være 100% sikre på, hvad det egentlig er, I betaler for. Og I vil desuden ikke være godt stillet, såfremt noget skulle gå galt under turen.

Hvad man bør være opmærksom på ift. kontrakten

Når selve kontrakten skal tjekkes, er der et par ting, I bør være særligt opmærksomme på.

Først og fremmest skal udbyderens navn, adresse og telefonnummer være angivet på kontrakten, og det samme gør sig gældende for den person fra jeres klasse, som lejer vognen. Herudover bør det være angivet, hvilken type køretøj I kører med, hvor mange deltagere køretøjet er godkendt til at transportere, og hvad der sker, såfremt køretøjet bryder ned. Der bør ydermere stå noget ift. miljøzonen, der bør være angivet dato og tidspunkt for kørslen, og herudover skal der være information omkring betalingen – ift. hvordan eventuelt depositum skal betales, og hvad aftalen er ift. betaling af restbeløbet. Der bør desuden være angivet i kontrakten, hvor meget ekstra timer vil komme til at koste, om I har mulighed for at annullere aftalen inden kørslen finder sted – og i den forbindelse om I har mulighed for at få penge retur – og endelig hvad kontrakten helt konkret indeholder – her er det ganske essentielt, at I sørger for, at kørslen som minimum indeholder forsikring, rengøring, tilladelser, brændstof, musiksystem, køretøj og chauffør (én eller flere).

 

Færdselstyrelsen informerer om eksamenskørsel

Færdselstyrelsen informerer

Årets studenterkørsel nærmer sig. Derfor har Færdselsstyrelsen lavet en oversigt over de vigtigste regler for eksamenskørsel.

Eksamenskørsel
Alle ungdomsuddannelser med en varighed af mindst to år er omfattet af reglerne om eksamenskørsel. Bemærk at kørsel skal ske umiddelbart efter afsluttet eksamen. (Det er stadig ikke tilladt at køre polterabend, firmaevent eller lignende festkørsel med studenterlastbiler.)

Intet krav om politiets tilladelse
Eksamenskørsel forudsætter ikke en tilladelse udstedt af politiet. Eksamenskørslen kan umiddelbart gennemføres, når betingelserne i bekendtgørelse om eksamenskørsel optog mv. er overholdt.

Syn
Biler, der bliver anvendt til eksamenskørsel, skal være godkendt af en synsvirksomhed. Det betyder, at bilen såvel som eksamensindretningen skal godkendes. Begge godkendelser har hver en gyldighed på ét år.

Herudover gælder der yderligere regler, som du kan læse om i bekendtgørelse om indretning og udstyr for køretøjer, der anvendes til studenterkørsel, optog mv.

Læs mere om dette her:

Bekendtgørelse om indretning og udstyr for køretøjer, der anvendes til studenterkørsel, optog mv. – retsinformation.dk

BEK nr 375 af 18/05/2004 – Bekendtgørelse om indretning og udstyr for køretøjer, der anvendes til studenterkørsel, optog mv. – Transport- og Bygningsministeriet

Passagererne kan forlange at få synsrapport forevist forud for gennemførelsen af eksamenskørslen.

Forsikring
Ejeren af en bil, der bliver anvendt til eksamenskørsel, skal have tegnet forsikring, der dækker personskade på de befordrede passagerer.

Passagererne kan forlange at få forsikringspolicen fremvist forud for gennemførslen af eksamenskørslen.

Hastighed
De gældende hastighedsbegrænsninger skal til enhver tid følges. Hastigheden må ikke overstige 40 km/t i tættere bebygget område og 60 km/t uden for tættere bebygget område. Derudover må eksamenskørslen ikke finde sted på motorvej eller motortrafikvej.

Takograf/fartskriver
Biler, der anvendes til eksamenskørsel mod betaling, skal have en takograf (også kaldt fartskriver) installeret.

Eksamenskørsel med veteranbiler
Dieseldrevne veteranbiler skal leve op til de samme krav som øvrige dieseldrevne biler i miljøzonerne (København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg).

Miljøstyrelsen har den 28. april 2017 meddelt, at styrelsen giver mulighed for dispensation fra partikelfilterkravet til visse veteranbiler til eksamenskørsel i perioden 16. juni til 9. juli 2017.

De nærmere detaljer om mulighed for dispensation kan læses på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Læs mere her:

Veteranbiler kan slippe for partikelfilter til studenterkørsel

Miljøstyrelsen giver mulighed for dispensation fra partikelfilterkravet til veterankøretøjer til studenterkørsel i 2017.

Bemærk blandt andet at veteranbiler med tilladelse til veterankørsel ikke må anvendes til eksamenskørsel. Hvis man vil anvende en veteranbil til eksamenskørsel, skal en erhvervet tilladelse til veterankørsel fravælges. Herefter kan der søges en godkendelse til eksamenskørsel. Dette sker i forbindelse med det syn hos synsvirksomheden som er beskrevet foroven.

Kilde: Færdselsstyrelsens hjemmeside

Læs mere her:

Regler for eksamenskørsel

Sæsonen for eksamenskørsel nærmer sig, og derfor orienterer Færdselsstyrelsen her kort om de væsentligste regler.

Bekendtgørelse om eksamenskørsel, optog mv. – retsinformation.dk

Bekendtgørelse om eksamenskørsel, optog mv. I medfør af § 83, § 118, stk. 8, og § 134 b, stk. 2, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013, som ændret ved lov nr. 373 af 14. april 2014, lov nr. 736 af 25. juni 2014 og lov nr.

 

Studenterkørsel i miljøzone er reddet i 2017

Siden de nye regler om studenterkørsel med veteranlastbiler i miljøzoner blev ændret i januar 2017, er mange udbydere af studentervogne kommet i klemme. Problemer med at få leveret miljøfilter til tiden, priserne på selve investeringen af miljøfilter og tekniske udfordringer med at få monteret filtre på gamle biler, hvis motorer slet ikke er designet til at få miljøfilter installeret, er bare nogle af de ting, som har skabt uro i branchen.

Resultatet af dette har bland andet været:

Aflysninger af kørsler. Mange udbydere har simpelthen aflyst de ture, hvor bilerne skal køre ind i miljøzonerne. Klasser, der har booket studentervogn i god tid, finder sig pludseligt uden vogn.

Mange udbydere trækker sig fra markedet. De har ikke råd til den store investering, installation miljøfilter indebærer. Et miljøfilter koster typisk mellem 40.000 – 60.000 kr. inkl. moms for at få installeret. Kørsel med studenter foregår kun 4-5 dage om året. I så kort en periode, kan vognmaden ikke nå at tjene nok til at dække for investeringen.

Færre udbydere betyder stigende priser for studenterkørsel i byer, hvor der stilles har krav om miljøfilter.

I København er det for eksempel mange gymnasier og dermed studenter, der skal køre i den korte periode. Er det rimeligt, at nyklækkede studenter i fremtiden skal betale 40.000 – 50.000 kroner for studenterkørsel en enkelt dag? Når udbud og efterspørgsel nu bliver yderligere presset af krav til miljøfilter, kan dette blive konsekvensen.

Dog er der et lille lyspunkt. Miljøministeriet har i 2017 givet dispensation til kørsel i miljøzonen. I kan læse mere om det her:

Veteranbiler kan slippe for partikelfilter til studenterkørsel

Miljøstyrelsen giver mulighed for dispensation fra partikelfilterkravet til veterankøretøjer til studenterkørsel i 2017.

Det betyder, at studenterkørselen i 2017 er reddet. Men kun i år.

Men udfordringerne i 2018 og fremefter består stadig. Man kan forudse, at der kommer aflysninger fra udbydere af studenterkørsel, som ikke vil kunne leve op til de nye krav om miljøfiltre i 2018.

Nye krav til miljøfilter i veteranlastbiler

miljøfilter til lastbil

 

Færdselsstyrelsen har ændret synsvejledningen for køretøjer i januar 2017.

Veterankøretøjer var tidligere undtaget krav om partikelfiltre i miljøzoner. Med betegnelsen “Veterankørsel” på registreringsattesten kunne veteranlastbiler køre studenter i København, Odense, Aarhus og Aalborg uden miljøfilter.

Krav i miljøzonerne

I en miljøzone skal dieseldrevne lastbiler og busser over 3,5 tons overholde særligt skrappe krav til udslip af partikler.

Der kom en ny synsvejledning i starten af 2017:

Synsvejledning Januar 2017

Af Vejledningens side 855 fremgår:

”En bil, der er registreret med Tilladelsen “Veterankørsel”, må ikke godkendes til eksamens- og/eller optogskørsel.”

Med denne ændring er veteranbiler ikke længere fritaget fra miljøfilter.

I realiteten betyder det, at alle veteranlastbiler skal installere miljøfiltre, hvis de ønsker at køre studenter indenfor miljøzonerne i København, Odense, Aarhus og Aalborg.

Bøden for at køre uden miljøfilter i miljøzonen i en lastbil er 15.000 kr til vognmanden, 5.000 kr til chaufføren. Lastbilen får ikke lov at køre videre i miljøzonen.

I disse miljøzoner kræves nu miljøfilter i en veteranlastbil:

København

Miljøzonen – Vognmand/Chauffør – Kort

No Description

Aarhus

Miljøzone: Aarhus Kommune

No Description

Odense

Miljøzone

Miljøzonen blev indført af Odense Byråd den 1. juli 2010

Aalborg

Miljøzone

I miljøzonen skal sundhedsskadelig forurening fra dieseldrevne lastbiler og busser på over 3½ tons mindskes med partikelfiltre.

Skal I gøre stop hos forældre eller køre blot køre ind i områderne omfattet af disse miljøzoner, skal I hurtigst muligt undersøge, om det køretøj I har booket opfylder kravene til lovligt at kunne køre i miljøzonerne.

Hvis I mangler et firma som kan klare kravene til miljøzonen i København så kan I finde det her.

Hvilke dokumenter skal en studentervogn medbringe?

Regler om tilladelser i forbindelse med studenterkørsel

tilladelser

Tilladelser. Uden dem kan man ikke køre studenterkørsel. Det er vigtigt for dig og din klasse, at den vognmand, I kører med, har styr det formelle. Bilen skal være studentersynet senest 12 måneder, inden I stiger på. Der skal også være tegnet forsikringer der dækker jer, hvis uheldet er ude. Både synsattest og forsikringspolice skal ligge i studentervognen. Bliver bilen stoppet af Politiet, vil I ikke kunne fortsætte jeres tur, hvis chaufføren ikke kan fremvise synsattest og dokumenter på den lovpligtige motoransvarsforsikring.

I kan forlange at se eksempler på dokumentationen. inden I booker turen. Har I booket turen mere end et år, inden I skal køre, vil I af gode grunde få forevist den seneste attest fra synshallen.

Det er det vigtigt, at I eller en af forældrene kontrollerer, at den  rigtige dokumentation ligger i vognen, inden turen begynder.

Dokumenterne skal medbringes i studentervognen under selve turen. Kan chaufføren ikke fremvise dokumentationen, skal I insistere på, at vognmanden bringer dette i orden, inden turen starter.

Her er hvad chaufføren skal have med sig i vognen under en studenterkørsel:

–  Kopi af lastbilens registreringsattest. På registreringsattesten kan I se, hvem der ejer lastbilen

–  Kopi af lastbilens ansvarsforsikringspolice. Dokumentet er beviset for, at lastbilen er behørigt forsikret. På forsikringsdokumentet skal det klart fremgå, at forsikringsselskabet tillader, at vognen anvendes til studenterkørsel. Det kaldes en påtegnelsning eller en klausul.

– Kopi af synsrapport med tilladelse til studenterkørsel. Dokumentet viser at køretøjet er synet. Samtidig dokumenterer rapporten, at lastbilen er godkendt med den lovpligtige indretning for studenterkørsel. Lastbiler, der kører med studenter, skal synes hvert år.

På synsrapporten skal der stå:

  • At køretøjet er synet og godkendt et år inden datoen for studenterkørselen.
  • Der skal være en tekst der godkender køretøjet til studenterkørsel.
  • Antal passagerer skal være angivet.

Nedenfor finder du et eksempel på en registreringsattest med de korrekte oplysninger. Da der blot er tale om et eksempel er nogle af attestens data sløret.

Eksempel på registreringsattest

Eksempel på et forsikringsselskabs påtegning om studenterkørsel:

Eksempel på forsikringsselskabs tilladelse til studenterkørsel

Eksempel på synsattest med tilladelse til studenterkørsel. I dette eksempel har vi sløret nogle data:

 

Synsrapport med tilladelse til studenterkørsel

Det er altid godt at sikre, at vognmanden, I kører med har et godt ry. Det er specielt at køre studenter, og det kræver noget helt andet, end at køre med gods. Derfor er det vigtigt, at vognmanden har viden om og erfaring med at køre studenter. Gå for eksempel ind på Trustpilot.dk og søg på ordet ”studenterkørsel”.

Studentervognens størrelse?

lad på grøn studentervogn til studenterkørsel

Der er mange forskellige ting, I skal finde ud af, inden I bestiller vogn. Alt skal gerne klappe på dagen. Har I bestilt en vogn i den forkerte størrelse, er det for sent at bytte, hvis I har truffet jeres beslutning på et ufuldstændigt grundlag.

Større bedre end mindre?

Man kunne umiddelbart synes, at en større studentervogn er bedre end en, der er mindre. I beslutningen om vognens størrelse er der nogle aspekter, I skal tage i betragtning.

Hvor mange studenter er vognen godkendt til? Alle der er med på ladet af vognen skal have en siddeplads. Hver plads skal være minimum 45 centimeter bred. Siddepladserne skal være forsvarligt fastgjorte i vognen. Bed gerne vognmanden sende et billede af, hvordan siddepladserne ser ud og hvordan de er monteret på vognens lad. Der er alt for mange eksempler på provisoriske etablerede siddepladser. Nogle udbydere laver siddepladser ved at fastspænde Euro-paller på lastbilens lad. En sådan anordning er ikke behagelige at sidde på.

I kan læse mere om reglerne for indretning af studentervogne her:

Bekendtgørelse om indretning og udstyr for køretøjer, der anvendes til studenterkørsel, optog mv. – retsinformation.dk

BEK nr 375 af 18/05/2004 – Bekendtgørelse om indretning og udstyr for køretøjer, der anvendes til studenterkørsel, optog mv. – Transport- og Bygningsministeriet

Hvordan er jeres rute? Er der meget eller lidt plads ned til de adresser, I skal besøge? En lastbil skal bruge mere plads end en personbil til at vende, bakke og manøvrere. Er der tale om en stor vogn kan det blive nødvendigt, at forlade ladet for at gå det sidste stykke til havelågen. De fleste ønsker derfor, at vognen med studenterne på ladet kører hele vejen frem til de ventende forældrene. Det er det sjovest både for studenter og familien, de skal besøge.

En mindre og kortere lastbil vil have nemmere at komme rundt på smalle villaveje og byens smalle gader.

Desuden kommer I hinanden mere ved, når I står lidt tæt sammen på ladet. Er der tale om en et meget stort lad kan klassen komme til at så meget spredt og det sætter erfaringsmæssigt en dæmper på festen.

Så det er ikke altid, at en større studentervogn er det bedste valg.

Den sidste betragtning, I skal have med i jeres vurdering af vognens størrelse er, om der skal en DJ med på vognen. Han skal bruge en del ekstra plads til sit udstyr. Vil I have DJ med er det bedre at leje en vogn med et større lad eller en vogn, som er specialbygget til kørsel med DJ.